Træf i ØST i Club Nauticat

 Dato: Torsdag, den 21. maj 2009 – søndag, den 24. maj 2009    

Sted: Holbæk Marina, Dragerup Vig, Strandmøllevej 249, Holbæk.  

Da det kunne være rart, at medlemmer af Nauticat Clubben fra andre dele af Danmark, kunne have mulighed for at deltage, har vi i år valgt at ligge træffet på nogle af forårets helligdage. 

Allerede torsdag, den 21. maj 2009 vil der være reserveret plads i Marinaen. Indtil videre forsøger vi at organisere det således, at alle både kan ligge på bro 11, som er en af de nye broer i Marinaen.  

Turudvalget vil være i havnen og tage godt imod allerede fra torsdag.  

Klubhuset tilhørende Holbæk Tursejlerklub er reserveret alle dagene, så vi kan mødes der og danne vores erfaringer om mangt og meget.  

Medlemmerne af Holbæk Sejlklub er dog selvskrevne til også at benytte klubhuset, selv om vi er der. 

Vi går ud fra, at bådene dukker op hen ad torsdagen og fredagen. Skulle der være medlemmer, som først kan deltage fra lørdagen, er alle selvfølgelig hjertelig velkomne alligevel.   

Programmet ser sådan ud: 

Torsdag – alt efter stemning samt vejr og vind, tænder vi i grillen. Man kan også medtage anden mad, som kan tilberedes eller varmes, eller hvad man nu har lyst til at fortære.  

Fredag – kl. 10.00

Afgang med galeasen Frem fra Holbæk Marina. Frem sejler os ind til Holbæk gamle havn via en tur helt ind i bunden af Holbæk Fjord. Undervejs er der rundvisning om bord. I Holbæk kan vi se på gamle træskibe og nyde en forfriskning. Derefter kan man slentre en tur igennem Holbæks bymidte og se på forretninger eller små cafeer. ”Returforlægningen” til Holbæk Marina sker på Apostlenes Heste, en tur på ca. 3 km.  

Klik for fuld størrelse

 

Fredag – kl. 17.30

Grillen tændes.

Hvis der er nogen, som har lyst til at underholde, spille på et instrument eller synge en sang, er man velkommen til det. 

 

Lørdag – kl. 09.00

Fælles morgenbord i Holbæk Tursejler klubhuset.

 

Lørdag – kl. 10.00

Afgang til Holbæk Golfklub. I får her mulighed for at få en prøvelektion med golfkøller og bolde. Vi får en instruktør på, som i løbet af ca. 1½ time, vil give os instruktion i af slå bolde, samt en kort gennemgang på en green på 9 huller.

I Holbæk Golfklub kan man købe diverse drikkevare, spise let frokost m.v.  

Prisen for instruktøren og prøvelektionen koster pr. person kr. 80. 

 

Lørdag – kl. 15.30 – 17.00

Åben båd. Se de nye både, se de gamle både, se hvad der er sket i året og få ny inspiration og ideer.

 

Lørdag – kl. 19.00

I år har turudvalget valgt at få mad udefra. Der vil blive leveret en ualmindelig alsidig festmenu fra en velrenommeret kinesisk restaurant beliggende i Holbæk bymidte.  

Prisen for middagen koster pr. person kr. 100.  

Der er mulighed for at købe vin, øl og vand, men man kan også selv medbringe drikkevarerne. 

Underholdning imødeses gerne.

 

Søndag – kl. 09.00

Fælles morgenbord i Holbæk Tursejler klubhuset. 

Almindelig opbrydning og hjemsejlads for dem, som kan sejle. 

    

Tilmelding:

 På grund af diverse indkøb til morgenmad m.v., vil vi gerne have tilmelding til træffet,  senest torsdag, den 14. maj 2009 - gerne før. 

Vil man gerne lære lidt om golfkøller og bolde, er tilmelding nødvendig hertil, senest den 14. maj 2009. 

Til middagen lørdag aften, er det også nødvendigt at man tilmelder sig, eller evt. spise for sig selv.

Tilmelding til middagen, senest den 14. maj 2009.

 

Altså alle tilmeldinger senest den 14. maj 2009, med klar tilkendegivelse af, om man kommer til træffet og om man gerne vil deltage i golftræningen, middag m.v.

 

Da vi endnu ikke ved hvor meget Nauticat Club bidrager med af tilskud, må man udover ovennævnte beløb regne med et bidrag til morgenbrød m.v.

 

Tilmelding skal ske til Peter Nyvang på mail:  nyvangh@private.dk  

eller til Jan Blinkenberg på mail jan.blinkenberg@gmail.com

eller hvis du foretrækker telefonen, kan tilmelding ske på 2664 8094.