NAUTICAT-TRÆF  PÅ  TUNØ  I  KRISTI-HIMMELFARTSFERIEN  D. 9. - 12.5.2002

I høj sol mødtes 9 Nauticatbåde i Tunø havn - de 5 første, Slap-A' og SantaBarbara fra Randers, Mytte fra Egå, Anna-Nas fra Frederiksværk, og Delta fra Middelfart fra torsdag, de 3 næste, Carmen fra Aarhus, Egå, Rimja fra Frederikssund, og Liberty fra Nakskov fra fredag, og den sidste, Bon Ami fra Bogense, nåede frem lørdag ved middagstid.

Forsigtigt begyndte vi at lære hinanden lidt at kende, mødtes på Tunø Kro torsdag aften og bød hinanden på øl, vin, "Vampyrbid" og en svingom til et meget oplagt Mac-P'sens Party-band.

Fredag gik med først at komme lidt til hægterne oven på aftenens festivitas, gå lidt rundt på øen, gå ned til havnen og tage imod de nauticatter, man kunne se stævne i havn, og besøge øens små butikker, Stalden med minigolf, Mejeriet med udendørs servering i det dejlige solskin, og ikke mindst det uformelle samlingssted på ølbænkene bag Købmanden, efter vores individuelle indkøb til fælles grill-aftensmad i solskin og blæst bag ved havnehuset.



   

 

Da det kom Carl Formand for øre, at Mytte havde fadølsanlæg installeret, sponsorerede han på Klubbens vegne en fustage Ceres fadøl. Fluks fik vi den leveret fra Mejeriet og installeret på plads ombord på Mytte.

Efter hyggelig aftensmad med megen snakken og udveksling af nauticat-oplevelser var det tid at trække sig tilbage i bådene. Men fadølsanlægget måtte jo lige prøves, så det endte, igen, med festligt samvær i Santa Barbara, Anna-Nas og Mytte, hvorfra der blev rakt bakker med fadøl til de to andre både. Stemningen var høj, og der blev da også sunget en del sange, nu hvor vi ikke havde Mac-P'sens til at spille for os.

Lørdag var dagen for det kulturelle program. Det begyndte med fælles morgenmad på Mejeriet, sponsoreret af Klubben. Kl. 11.00 var der rundvisning i Tunø Kirke, hvor øens lokale fortæller Karl Johansen medrivende berettede om, hvordan kirken havde erhvervet de forskellige skatte ved at være underlagt Århus Domkirke i mange århundreder. Mange andre underholdende anekdoter kunne han også - så man fik indtryk af, at han næsten havde levet sammen med kirken siden den første sten blev lagt i 1200-hundredetallet.


     

 

For dem uden højdeskræk blev der så låst op til 62 trins vandring op i tårnet. Tårnet er et kombineret fyr- og kirketårn, det eneste af sin art i Danmark. Deroppefra er en pragtfuld udsigt over hele øen og over til Samsø og Jylland, for vejret var stadig med os - solklart og varmt.

Derpå bød programmet på en lille vandring forbi gadekæret, op til Kunstnernes Hus. Navnet har det fået, fordi mange kunstnere, heriblandt Asger Jorn, har malet billeder på husets ydermure som tak for natlogi og gæstfrihed. Den nyslåede ejerinde, Anette, fulgte op på den tidligere kunstelskers gæstfrihed og åbnede sit hus for nauticatternes besøg. - Det forlyder dog ikke, at nogen af os udførte et maleri på en af hendes vægge, som tak - og det var måske også godt nok...

Resten af eftermiddagen blev brugt på "Åben Båd"-visitter. Der var en livlig trafik hen over bådene, og i alle både, fra de store til de mindre, bliver man slået af smarte, praktiske detaljer som nogle andre har fundet på at lave, og som man kan skrive sig bag øret.

Om aftenen var der fælles "galla-middag" på Kroen, en udsøgt menu, som fik folk til at sidde og snakke længe hen over bordet.

Søndag stævnede den første båd ud kl. 8.00, og derefter gik det slag i slag, til Mytte stævnede ud som den sidste, kl. 15.00 - efter et dejligt træf med mange gode oplevelser og mange nye gode bekendtskaber med nauticatfolket.