Kristi Himmelfartstræf 2005                

Vejret lovede ikke for godt, da vi afgik fra Middelfart mod Sønderborg torsdag den 05-05 om morgenen. Der var lovet blæsende fra vest og ret lave temperaturer, med lidt sol ind imellem.

Vi satte genua og mesan, motor og havde oliefyret kørende. Det var halvvindssejllads, så vi kunne sidde indendørs og nyde sejladsen hele vejen til indsejlingen til Sønderborg. Vejret klarede noget op, og vi kom fint under broen, idet den gik op da vi ankom, som om vi havde bestilt det.

På vejen ned kom der dog nogle kraftige vindbyger, således at vores kedel gik på dørken. Så var det slut med at koge vand til kaffe.

Vi ankom til Sønderborg Marina ved totiden om eftermiddagen og fandt vores plads ved gæste­broen, hvor et par flinke tyske sejlere hjalp os ind. Vinden var lige på tværs og blæste 13 til 16 meter pr. sek. Så vi var glade for vores bovpropel og hjælperne på broen.

Gæstebroen er ikke den mest velegnede at lægge til med en NC33, idet pælene står meget langt fra hinanden, og kun med en afstand af ca.10 meter fra broen, så det var lidt bøvlet med spring osv. således at vi ikke rørte broen. Men det lykkedes uden skrammer.

Senere på dagen kom Søren og Bodil og spurgte om alt var vel. Søren og jeg sejlede hans båd TILA over til os (Søren bor i Sønderborg), således at Søren og Bodil lå ved siden af os. Bodil havde vagt på sygehuset fredag, men havde derefter fri.

Næste dag skulle Søren ind til byen, og spurgte om vi ville køre med, således at vi kunne købe en ny kedel. Da vi var lige ved at skulle af sted, kom Lilli og Arne Binau, DON ZACCHO sejlende, så vi hjalp ham ind først.

Sønderborg havn, ja vi havde en flot regnbue!!

Søren kørte os til byen; vi fandt en passende kedel og begav os tilbage til havnen. En time senere kom Karl Erik i ANASTASIA  – uden sin kone – idet hun var på arbejde og ville støde til senere pr bil. Det var en lang sejltur alene, og i rimeligt hårdt vejr, man pyt, når man er ”professionel sømand” så gør det ikke så meget, selvom han var lidt træt. Vi fik ham lagt til parallelt med bolværket, idet han så lå vindret, og det var meget lettere at fortøje.

Medens vi var ved at fortøje, kom Iris og Torben i deres SYNNEVA og de lagde sig udenpå Anastasia, så de lå også vindret.

Se, nu begynder det at ligne noget. Nu var vi da 5 både på trods af vejret, og så kan man jo godt kalde det et træf.

Vi fik alle rundt og snakkede om vore både og om, hvad vi skulle foretage os dagen efter. Snakken fortsatte oppe i klubhuset om aftenen, hvor der var fælles kaffe med medbragte små stærke. Et var sikkert, vi skulle på en guidet tur til Sønderborg Slot, som ligger i gå afstand fra marinaen.

Kl 9.00 lørdag formiddag gik vi i samlet trop til Sønderborg Slot, idet guiden var bestilt til kl.10.00.

Guiden var ”et fund”. Han havde kunnet fortælle hele dagen! Det var en sand fornøjelse af følge ham slottet rundt og høre ham fortælle danmarkshistorien: 1864, Dannevirke, Sønderborg og Als’s betydning i disse mellemkrigsår og Genforeningen, hvor Sønderborg atter blev dansk by.

Det vil blive for omfattende at fortælle om det gamle slot som sådan, men fremhæves kan Slotskirken (1568-70), som er det ældste bevarede renæssancerum i Norden, Riddersalen som er renoveret og bliver brugt til repræsentative formål – såvel i dag som i 1550erne – samt naturligvis værelset, hvor Christian II sad fanget fra 1532-1549. Alle husker sikkert maleriet, hvor kongen har gået og gået rundt om et bord, så der er blevet en rille ned i bordet af hans tommelfinger (kun et sagn, bordet har aldrig eksisteret!). Selvom Christian II var fange, var det et fyrsteligt ophold. Han led absolut ingen nød og kunne få skaffet sig alt det selskab, han ville ude fra byen.

Sønderborg slot og turguiden.

Men, oplev selv det hele næste gang I kommer til Sønderborg. Det er absolut et besøg værd! Og hvis der er arrangeret en guidet tur, så vælg det. Så får man en masse gode historier med, og det gør det hele meget mere se-værdigt.

Efter turen, gik vi op i byen for at finde ud af, hvor vi skulle spise til aften. Der kom en hidsig byge, og vi satte os ind i en cafe og fik en let frokost. Her blev vi enige om at vi ville spise ”kinesisk” om aftenen. Som sagt så gjort, vi bestilte plads til om aftenen. Der var nu tid til en tur rundt i byen, og minsandten om der ikke kom et byorkester imod os da vi var på gågaden. Det begyndte igen at regne, men det gjorde ikke noget for musikken, de stillede sig op på pladsen og gav et nummer. Tamburmajoren var en pige – i lidt stor størrelse – og med blåfrosne ben, men orkestret truttede lystigt, medens vi var krøbet i læ under en markise.

”De gør meget for søens folk i Sønderborg”.

Byorkestret og vi der står og ser på - i læ.

Om eftermiddagen var der den traditionelle ”åben båd”. Her blev snakket om forbedringer, og især blev Arne Binau´s nye teakdæk beundret. Arnes båd er ca. 20 år gammel, og de har haft den fra ny (det er i øvrigt den båd, hvor masten sank på, se de tekniske tips). Teakdækket var efterhånden skuret ned, således at det trængte til fornyelse. De fik et tilbud fra Tuco Yacht Værft i Fåborg, og det er et overordentligt godt resultat, der er blevet ud af det. Som det fremgår af billederne, så er dækket limet på, således at der ingen skruer er og dermed propper, der kan springe af. Det forlænger levetiden af dækket. Desuden er det lagt med stor akkuratesse, og især kan fremhæves fordækket, hvor stavene mødes i en bred midterstav, der er skåret ud til at indpasse de enkelte stave.

Aftenen forløb fint, idet vi igen gik ind til Sønderborg for at spise. Gåturen forløb i silende regn, så vi var alle våde og forpjuskede, da vi nåede restauranten. De fleste af os valgte deres buffet, som bestod af alle mulige retter og nogle som blev stegt på stedet, når man havde udvalgt, hvad man ville have. Det var stærke sager hvis ikke man tog sig i agt, men kvaliteten var i top. Masser af grønt og mange slags kød i små stykker.

Efter at vi havde brugt nogle timer her, mødtes vi igen i klubhuset til en afsluttende kaffe m.v. inden vi gik ned for at sove.

Hermed var træffet slut, idet vi sagde farvel søndag morgen efter morgenmaden for at sejle hjem mod Middelfart.

Alt i alt et vellykket træf.

Inger og Jens, DELTA