Træf vest

 

Datoerne for træffet er: Kr. Himmelfartsdagene fra den 2. juni til og med søndag den 5. juni.

 

Heldigvis ligger disse feriedage sent i år, således at vi alle har vores både i vandet og sejlklare.

 

Træffet går i år til Dyvig nordlige havn. Dyvig ligger på Nordals.

 

Sidste år blev der indviet en ny havn / marina, og året før blev der bygget et helt nyt badehotel.

Vi var en tur derned sidste sommer, og var meget positivt overrasket over stedet, både hotellet, men i særdeleshed havnen og det personale, der står for driften.

Det var nogle ualmindeligt venlige og flinke mennesker, der gav en service, som man normalt ikke ser i andre havne.

Derfor har jeg i år valgt at vi holder træf der. Som alle nok ved, så er Dyvig området særdeles godt beskyttet mod alle vejrforhold, og man ligger meget idyllisk.

 

Havnen er ikke så stor som den sydlige Dyvig havn, men er så absolut mere hyggelig. Det er aftalt med havnepersonalet, at vi kan ligge der.

 

Der er, ud over badehotellet, en lille forretning ca. 200 meter væk, og der arrangeres busture fra havneområdet til bl.a. Danfoss Univers (ca.: 15 minutter i bus), som så absolut er et besøg værd.

 

 

Vi mødes dernede i løbet af torsdag / fredag formiddag. Fredag eftermiddag er der så åben båd, hvor vi kan besøge hinanden.

Lørdag kunne jeg tænke mig at vi tog til Danfoss Univers, og dagen kunne så slutte af med spisning på badehotellet. Hotellet har en fin krostue til formålet.

 

Hotellets adresse er:
 

Dyvig Badehotel
Dyvigvej 31
DK-6430 Nordborg
Tlf.: 25 70 10 12
E-mail: dyvig@dyvigbadehotel.dk
www.dyvigbadehotel.dk

 

Hvis ikke man kan komme med båd, så er det muligt at bestille værelse.

 

Så reserver allerede nu dagene.

 

Tilmelding til undertegnede senest den 14. maj af hensyn til plads i havnen, og eventuelt bus og restaurantbesøg.

 

Jens Koch

Tlf.: 64 41 13 50

Mob.: 30 35 70 08

Mail: koch.jp@gmail.com