El i både

 

Nauticat er fra Siltala værft side forsynet med en korrekt el installation. Men da køberne installerer meget ekstraudstyr senere, vil jeg lige ridse nogle gode råd op.

 

Alle NC-ere er udstyret med 12 volts hovedforsyning. Motoren har en 12 volts vekselstrømsgenerator, som kan levere fra 55 Amp og op, alt afhængig af bådstørrelsen. En NC33 har typisk en 55 amp generator.

Der findes normalt flere akkumulatorer, idet der er en hovedafbryder/omskifter, således at man kan tage forbrugsstrøm fra en akkumulator, og have en anden klar til at starte motoren. Nogle NC-ere har to akkumulatorer i parallel til forbrug, og én til start.

 

Akkumulatorer / forbrug / ladere.

 

En akkumulators kapacitet benævnes Ah (ampere timer). Det kunne være 95 Ah, som er en gængs akkumulator. Hvis man vil regne ud hvor længe en sådan akkumulator kan holde de 12 volt ved en given belastning, så dividerer man blot strømforbruget op i Ah, og man har den teoretiske tid.

 

Eksempel: En 20 Watts pære bruger: I=P/U, I=Strøm(Amp), P=Effekt(Watt), U=spænding(Volt).

I=20/12=1.667 Amp.

”Akkumulatortid”= Ah/I= 95/1.667= 57 timer. Altså lidt over to døgn.

 

Et køleskab er typisk 60 Watt, når det kører. Men, afhængig af hvor varmt det er, så kører det ikke hele tiden. Så her skønnes det at bruge ca.: 40 Watt ”over tid”. Altså vil et sådan køleskab kunne køre lidt over 1 døgn, før akkumulatoren er afladet.

 

Hvis man har flere forbrugsenheder kørende, så adderer man blot effekten og benytter samme udregning for at få tiden.

 

Men, det er teoretisk, idet en akkumulator ikke er en særlig god måde at ”opbevare” strøm på, den har internt tab, og spændingen falder under 12 volt, inden den er afladet. Så, i praksis har en akkumulator på 95 Ah en lavere værdi, når man skal regne tiden ud. Man kan roligt trække 1/3 fra, og altså her få ca.: 60 Ah, som er mere realistisk.

Så køleskabet fra før kan kun køre under 1 døgn, før det stopper.

 

Der er en ulempe mere. En akkumulator bliver dårligere og dårligere med tiden. Den har 95 Ah når man køber den, og afhængig af hvordan man behandler den, så har den næste sæson måske kun 85 Ah, og næste igen 77 Ah o.s.v. Altså, kapaciteten falder (ikke liniært). Dette under forudsætning af at man straks genoplader den, når spændingen kommer under 11.0 volt, idet man kan ødelægge en akkumulator på én sæson ved at ”dybdeaflade” den og ikke genoplade den med det samme. Blypladerne i akkumulatoren ”sulfaterer” ved lav spænding, og det er uigenkaldeligt.

 

Ved opladning skal ladningen ske med en ”intelligent” lader. Denne egenskab har generatoren på motoren, idet der er et laderelæ monteret til at styre ladestrømmen /spændingen. Ladespændingen må ikke komme op over 14.4 volt, idet der så udvikles meget ”knaldgas” (Brint og Ilt bobler op i akkumulatoren). Dette skal man være opmærksom ved køb af ”landlader” (230 volts lader) idet der fås billige ladere, som ikke har ”intelligens”, men blot lader uden check af spændingen.

Når laderen lader på en næsten tom akkumulator, så vil ladespændingen normalt ligge på 13 volt, indtil akkumulatoren begynder at være opladet, derefter stiger spændingen til de 14.4 volt og ladestrømmen aftager. Ved en fuld opladet akkumulator vil ladestrømmen typisk ligge under 1 amp.

Prøv næste gang at checke voltmeter og amperemeter i båden. Når man lige har startet motoren, så er ladestrømmen næsten maksimal (55 Amp) for derefter at falde samtidig med at spændingen stiger.

 

Akkumulatorerne har bedst af altid at være fuldt opladet.

 

Husk også at checke syrestanden i akkumulatorerne. Der efterfyldes med demineraliseret vand.

 

Kabler / Ledninger.

 

Når man installerer ekstraudstyr, så er det meget vigtigt at man iagttager visse forholdsregler.

 

Man undersøger forbrugsdelens effektforbrug. Det er altid trykt i vejledningen, og på selve enheden.

Når man har effekten, så udregner man strømforbruget som vist ovenfor. Det er strømforbruget man dimensionerer ledningstykkelsen efter.

Som tommelfingerregel:

Lys, lanterner og lign . benyttes 2.5 kvadratmillimeter kobberkabler.

Køleskab, pumper, projektører og oliefyr benyttes 4 kvadratmillimeter.

Følg i øvrigt monteringsvejledningen der medfølger enheden.

Vær yderligere opmærksom på, at man ikke uden videre kan koble flere forbrugsgenstande på samme ledning uden at ledningstværsnittet forøges.

 

Brug polsko til ledningerne, og krymp dem på med en god ”polskotang”, sørg for at spænde skruerne godt, det er her mange fejl senere opstår.

 

Der er mange der tror,at lavspænding også er lavstrøm, men det er helt forkert, det er lige omvendt. Desuden er det en udbredt opfattelse, at ”12 volt jo ikke er farligt”. Jo 12 volt er MEGET farligt, ikke berøringsfarligt, men brandfarligt. Husk på, at det er strømmen (effekten) der giver ildebrand, og ikke spændingen. For tynde ledninger kan brænde, og en sløset ledningsføring kan give kortslutning med en fatal brand til følge. Så vær meget omhyggelig med at vælge den rigtige dimension ledning, og at trække disse ledninger på en sikker måde (ikke i nærheden af varme genstande, og ikke i nærheden af skarpe hjørner).

Desuden skal man anbringe sikringer til beskyttelse, ikke kun af forbrugsgenstanden, men også til beskyttelse af ledningssystemet. Sikringen anbringes på ledningsenden der er tættest på strømudtaget, og altså ikke tættest på genstanden. Sikringsstørrelsen vælges ud fra den beskrivelse der medfølger delen man monterer.

 

Når man monterer el systemer, kan det være en god ting at investere i et lille multimeter til måling af spænding. Et sådant instrument koster kun et par hundrede kroner, og det kan være yderst nyttigt, især til fejlfinding.

 

Hvis man skal montere eldele, er det sikrest at afbryde for akkumulatorerne først. Dette kan man selvfølgelig gøre ved at tage hovedafbryderen, men det kan være en god ide bagefter at checke med multimetret, om der er afbrudt. Ved arbejde med 12 volt, og store ledningstværsnit med spænding på, kan man, hvis uheldet er ude, komme til at kortslutte, og man kan få varme metaldele op i øjnene med blindhed til følge. Hvis man er det mindste i tvivl, så skrue de negative polsko af akkumulatorerne inden arbejdet påbegyndes.

 

Når man er nede ved akkumulatorerne, skal man være ekstra omhyggelig, idet kabeldimensionerne, og hermed effekterne er uhyggeligt store. Desuden kan man få svovlsyre op i hovedet ved forkert behandling af elsystemet (pas på med værktøj ved polskoene).

 

Jens Koch, medl. No.: 16

2006