|
Ekstra sikkerhed mod utæthed ved akselgennemføring
Nauticat 33, den langkølede udgave, er forsynet med en akselgennemføring med en
gummimanchet og et bronzeleje som smøres af en fedtsprøjte. Et udmærket system som har
vist sin holdbarhed i mange professionelle fartøjer.
Men, der er en ulempe, der er ingen ekstra sikkerhed indbygget, hvis gummimanchetten
svigter, så kan lænsepumpen ikke hamle op med det indtrængende vand.
Dette kan der gøres noget ved; man kan montere, udvendigt, en ekstra beskyttelse. Man
laver 3 skiver i en god gummikvalitet (ca.. 3 mm tykke, man kan i enhver ship-shop købe
en gummikrave, som normalt benyttes til mastegennemføring. Desuden købes en plastring).
Tildan et hul til akslen, og skære skiven op fra centrum og ud på alle tre. Skær
plastringen over.
Nu kan hele herligheden monteres uden at afmontere hverken aksel eller skrue på båden.
Man krænger skiverne over akslen, kommer silikonelim på den og forskyder den 120 grader
i forhold til hinanden, sætter plastringen ind over til sidst, og skruer denne på
skroget.
Husk at bore huller i plastringen og i skroget til skruerne inden limning.
En meget billig og god løsning, nu vil der kun komme meget lidt vand ind ved uheld, og
dette kan pumpen sagtens klare.
Jens Koch
Medlem nr.: 16
1998 |

 |