|
Foldedør
Skydedøren til agterkahytten i ældre nauticats
er en stor tung og solid sag, klodset at se på, og upraktisk når man skal
ind i klædeskabet. Denne dør har vi fjernet og i stedet monteret en
hjemmelavet foldedør.
Vi gjorde således: Monterede en alugardinskinne over gliderillen i loftet ,
og købte et stykke kraftigt møbelstof i farve der passer til hynderne.
Størrelsen er dørhøjde + sømrum, dobbelt bredde + 20 cm. + sømrum. Sy for
hver 4 cm. i bredden hele vejen, fra top til bund, buk om og sy, så bunden
er lukket. Tildan 2 x 1 cm. lister, de 2 yderste liter skal være lidt
tykkere ca. 15 mm. for at have noget at skrue i, helst asketræ, Til vores
dør brugte vi 12 lister, disse afrundes på alle kanterne, listerne skal være
ca. 2 cm kortere en døren skal være høj. Listerne skubbes nu ned i hver
anden af de fremkommende lommer og lukkes for oven, ved at sy gliderne
direkte på toppen af listehullerne. Derefter skubbes foldedøren ind på
alulisten. Der monteres en strop af reststoffet, hvorpå der sys et stykke
velcolukke så døren kan stå åben, også i søgang. I lukkesiden monteres en
kraftig magnetholder, som man bruger på køkkenlåger. Man kan skjule
hægterne, ved at skrue en lille teakliste på som kappe.
Du har hermed en let og elegant dør.
Der kan med fordel monteres et stort spejl over klædeskabsdøren Få det
tilskåret hos en glarmester
Husk at bede om et vådrumsspejl og at få slebet kanterne. Montere det med
montagelim, der er beregnet til spejle, da limen ellers med tiden vil
ødelægge spejlet
Med sådan et spejl, bliver du populær hos damerne
Mogens Sørensen
Medl. Nr. 123
|

|