En gruelig historie om råd i træværk
|
Den 15 Oktober 1999 var en lykkens dag for os. Vi var endelig blevet ejer af en livsdrøm – nemlig en Nauticat 33. Godt nok en ældre dame fra 1974 med mahognioverbygning, men ifølge salgsslutseddel fremtræder båden velholdt i forhold til alder. Sælger havde i samme salgsslutseddel bekræftet at båden er uden fejl og mangler, samt at båden med motor og udstyr er i fuldt funktionsdygtig stand på overtagelsedagen. Ved det obligatoriske bundsyn blev der konstateret nogle 5-kronestore blærer i bunden. Uheldigvis kunne kranen ikke løfte båden ind, således at blærerne kunne studeres nærmere, hvorfor der i Salgsslutsedlen blev indført, at sælger skulle foranledige blæredannelserne nedslebet spartlet og primet.
Alt skulle nu være i den skønneste orden. Båden blev handlet via stort og respektabelt bådmæglerfirma, og glæden var stor idet sælger af nauticaten, tog vores B-31`er i bytte. Det var en underlig fornemmelse at tage afsked med vores "gamle båd" gennem 16 år. Men afskeden blev taget i Hundested havn, d. 15. oktober 1999, hvor også vores nyerhvervelse til 412.500,- kr. blev indtaget.
Vi rettede henvendelse til en
bådmotorsagkyndig, som skulle
vinterkonservere bådens motor.
Båden blev lagt i vinterhi, men ikke planerne og drømmene. Der blev ganget og divideret, kigget på søkort og lagt sommerferieplaner, og bestilt nye vinduer til vores skiv, – men ak. Sammen med foråret kom også problemerne. I forbindelse med forårsklargøringen, blev nogle tæppefliser pålimet trappestødene fjernet, idet vi hellere ville lakerer en gang mere, end at have dette ukønne tæppefliseværk siddende. Allerede ved fjernelse af den første tæppeflise fulgte træet bagved med. Jo mere tæppeflise vi fjernede des mere træ forsvandt der – men ok det er jo også en ældre båd. Det rådne træværk blev fjernet, indtil der ikke kunne fjernes mere. Selv underdækket, som ligeledes er af træ var gennemrådden. Altså blev bådmæglerfirmaet kontaktet og forelagt problemet. |
Bagbord, efter at noget af stoffet er fjernet
Samme sted, trin og side fjernet
Uha, uha!!
|
Sælger og bådmægleren oplyste efterfølgende,
at de ønskede en uvildig person, der sammen
med alle os kunne gennemgå båden, med
henblik på udredning af evt. fejl og
mangler.
Vi fandt via internettet en bådkonsulent,
som gerne ville gennemgå båden.
Dagen for besigtigelse oprandt og vi var alle samlet. Sælger, en kammerat til sælger, min hustru og jeg, bådmægleren, og ikke mindst bådkonsulenten. Ved en grundig gennemgang af båden, blev der plukket de smukkeste kantareller i underdækket, som havde været skjult af loftgarneringen.
En endelige konklusion viste at godt og vel
80 % af dækket var råddent og skulle
skiftes, ligesom hele styrehuset i bagbords
side skulle udskiftes fra dækket og
nedefter.
Konsulenten gjorde et stort stykke arbejde til kr. 500,- + moms og kørsel i timen. Dette er ikke ironisk ment, men med en samlet regning på 3.375,- stod vi nu med en rapport hvor alt det man kunne komme til ved diverse adskillelser var beskrevet. Endvidere var der et overslag på reparationudgifter på kr. 220.000,-, hvoraf der ville være en bådværdigstigning på max. kr. 50.000
Efter diverse hjertemassage og konsultationer hos psykiateren blev bådmæglerfirmaet og sælger kontaktet.
Vi aftalte at afholde et mæglingsmøde hos bådmægleren. Dette møde var nærmest en parodi. Sælger ville eftergive ca. 10 % af reparationssummen, hvorimod vi krævede det hele bortset fra værdistigningen. Ellers ville vi lade handlen gå tilbage til sælger. Sælger ville ingen af delene, før han havde rådført sig med en advokat.
Nogle dage efter fik vi et meget råt og kontant brev fra sælgers advokat, som bekendtgjorde, at vi selv havde hele skylden og at en båd der er 25 år gammel skulle se sådan ud, og så forbeholdt han sig i øvrigt ret til at pålægge os afregning for sælgers advokatbistand.
Igen måtte vi til tælling, hvorefter vi måtte tage kontakt til vores advokat, som både havde tid, lyst og lejlighed til at kigge på sagen. Efter et møde med advokaten hvor en let gennemgang af købelovens bestemmelser, samt en gennemgribende gennemgang af sagens bilag, samt vores advokats oplysning om sælgers advokats måde at forhandle på, tog vi igen tilbage til Roskilde, om end mere deprimeret end før besøget.
Allerede dagen efter blev vi mod al
forventning forelagt et mæglingsforslag på
kr. 100.000,- tilbagebetalt af sælger her og
nu.
Vi havde ca. 15 min. betænkningstid. Vores advokat anbefalede os at takke ja til forliget - HVORFOR NU DET???
Forklaringen følger herefter.
Vores advokat havde forespurgt 3 – 4 bådmæglerfirmaer om hvad en båd magen til vores med de fejl og mangler der nu var konstateret måtte koste. Der var et spænd fra kr. 250.000,- til kr. 320.000,-. Hvis man lægger kr. 100.000,- til de 320.000,- få man ca. den pris vi har givet for båden.
Hvis ikke vil accepterede forliget, skulle
vi ofre Syn & skøn, som koster ca. 15.000,-.
Dette syn & skøn kunne tidligst finde sted
om 2 – 3 måneder, og alt imens tikkede
pengene ind på vores advokats lønkonto.
Vi takkede ja til forliget, men krævede at der ikke var fradag for andet end vores egen advokats honorar.
Hvad kan man lære af dette?
Hvis båden ikke var formidlet via et firma eller lignede, ville handlen ikke være beskyttet af købeloven som forbrugskøb. Hvis vi under besigtigelsen af båden var blevet opfordret til at lade en konsulent gennemgå båden, og ikke havde fulgt opfordringen – ville vi ligeledes have fortabt vores chance for at kræve sælger efterfølgende. Sidst men ikke mindst er den kendte sætning "købt som beset" ikke juridisk gældende ved forbrugskøb.
Vi kan kun efter denne kraftige forskrækkelse og ca. 100.000,- kr. fattigere opfordre til, at uanset om man sælger eller køber båd, så brug en bådkonsulent. Vi kunne have brugt bådkonsulent ca. 30 gange for de penge vi nu har mistet, fordi vi ikke er dygtige nok. Nogle vil måske spørge hvorfor vi ikke bare lod handlen går tilbage?
Tja, når man allerede har smidt mange penge
efter båden i form af nye vinduer, diverse
nyt træ i styrehuset, renovering af bådens
gassystem m.v., var vi mere indstillet på en
anden løsning.
En tilbagekøbshandel kan i øvrigt også kun foregå hvis sælger vil – i hvert fald i forligsfasen.
Der vil nu nok gå nogen tid før vi virkelig kan nyde det vi havde drømt om, for trods forliget føler vi os stadig snydt og bedraget – ikke af mæglerfirmaet – som nok føler ligesom os – men af sælger, som ved nærmere undersøgelser helt klart har vidst at båden tilstand var som beskrevet. Vi har selvfølgelig også været naive ved denne handel – men troede trods alt at ved at handle via mæglerfirma ville båden være i overensstemmelse med mæglerens beskrivelsen og værdiansættelse.
Mange hilsner fra
Lise Lotte og Peter Nyvang. Medl no.: 183
OBS, se også billedet i "Foto album"
- Og artiklen bliver fulgt op af en
beskrivelse af renoveringen af Baccus III