Hermed en fortsættelse af en rådden historie.

Båden blev efter sejlsæsonens afslutning kørt på værft, Køgevejens Bådservice ved Roskilde.

Demontering af stort set alt blev påbegyndt af undertegnede selv, med råd fra bådebyggeren. Desværre var båden endnu værre end vi troede, jo mere vi demonterede, jo mere råddenskab. Underlig nok konstaterede vi at hele fordækkets underside var gennemvådt og råddent og hele dækket blev herefter brækket op. Årsagen til det våde underdæk viste sig at skyldes, at der intet glasfiberlag var under teakdækket på hele forskibet, men kun langs de to sidedæk og delvist på agterdækket. Dæksvægerne (spærene) var så bløde at man kunne stikke en skruetrækker igennem. Altså blev også disse spær skiftet, ligesom de langskibs dæksvæger blev skiftet, da også de var blevet til muld. Lønningslisterne i begge sider blev demonteret og ikke en engang fundet egnet til brændefyret. På vores båd er der på ydersiden af lønningslisten monteret en bred og kraftig fenderliste, som er monteret med en messingskinne. Dette blev løsnet for hver meter, hvorefter der blev bundet tovværk omkring, og fastgjort til håndliste og lign. på båden. Dette blev gjort af hensyn til at gummilisten og messinglisten ikke skulle knække når det hele var løsnet, herefter blev det stille og roligt sænket ned på gulvet i bådebyggerens hal. Mere råd blev fundet over styrbords vinduer i agterkahytten, og igen mere i tagudhænget agter. I meget af træet var der svampedannelse, hvorfor det straks skulle ud og brændes.

Det var efterhånden meget demoraliserende at se det der skulle have været en drøm nu nærmest var et mareridt.

Mange vil jo nok undre sig over at vi ikke havde opdaget disse skader, men skaderne var godt skjult, så godt at selv en meget anerkendt bådkonsulent ikke havde fundet dem. Bl.a. var rådskaderne over vinduerne gemt under et lag glasfiber og oven på dette en kraftig teakliste. Skaderne i dækket kunne ikke konstateres oppe fra og ville kun kunne konstateres hvis man skilte bådens loftgarnering ad ( man river jo heller ikke tapetet ned af væggene, når man ser på nyt hus).

Som det kan ses af diverse fotos forestod nu et større genopbygningsarbejde.

Indtil nu var hver weekend og i hvert fald mindst 2 aftner om ugen brugt frem til omkring februar år 2001. Det viste sig at teaktræ er dyrere end guld, hvis man idet hele taget kunne få noget. Vi var heldige at købe noget 2. sorterings træ der var høvlet og skåret ( til dæksplankerne). Herefter blev indkøbt 2 kæmpestore teakplanker som skulle bruges til diverse "lister" samt 2 ligeså store mahogniplanker, som bl.a. skulle bruges til nye lønningslister, samt diverse afslutningslister. Jeg vil tro at der nok også er gået 50 kg af div. skruer og bolte til, og det i rustfrit stål.

Når nu det hele alligevel var skilt ad kunne man ligeså godt udskifte diverse ventiler, udluftninger, vandhaner, lamper, m.v. Det kunne jo lade sig gøre ude fra da der jo ikke var dæk på. Bådebyggeren mumlede noget om, at han også syntes at båden skulle males, når nu den alligevel stod i hallen og fyldte op.

Vi sendte den tidligere ejer mange "tanker", for det viste sig at han havde givet båden en gang "salgslak". Den kunne ikke slibes af – men skulle skrabes og slibes og skrabes og slibes o.s.v.. Det tog 3 uger at fjerne den gamle maling, og 150 stk. rondelslibepapir korn 120 (tror jeg). Nå, tilbage til selve restaurereringen. Helge-bådbygger (vi er nu kommet på fornavn) gik til den, som en bådebygger på næsten 70 år nu gør det. Et stykke træ er ikke bare et stykke træ, næ det skal vendes og drejes og ses fra en anden side, for til sidst at blive kasseret. Et nyt stykke træ tages i åsyn og samme ritual gentages, da det nu var pågået nogle gange, endte det med at det første stykke træ alligevel var det bedste, og i løbet af nul , 5 havde Helge skåret og tilpasset et eller andet, som jeg så kunne bore huller i og derefter slibe på i timevis inden det var godt nok. Ind i mellem tror jeg at han gjorde det for at jeg ikke skulle gå i vejen.

Efter at dæksvægerne var monteret, med den rigtige krumning og hældning, blev det hele smurt ind i epoxy, herefter blev vandfast krydsfiner tilpasset så de passede over den noget luftige forkahyt. Efter tilpasningen, blev også disse smurt med epoxy på undersiden i hvert fald.

Da det var tørt (dagen efter) blev det hele så samlet og limet og skruet efter alle kunstens regler. Dette blev gjort over hele dækket. Da det var gjort blev det hele igen smurt ind i epoxy, hvori blev lagt nogle specielvævet fibermåtter, som blev lagt 1 til 2 cm op af alle kanter. Så nu skulle båden være tæt, om ikke andet så i hvert fald dækket. Så manglede vi kun det sidste!

Alle rådskader på det lodretstående, blev fræset væk i en passende dybde, fræsningerne blev nu fyldt op med mahognifiner og epoxy ( det der epoxy er simpelthen et vidundermiddel). Alle lag blev herefter spændt fast med diverse skruetvinger ( inden du selv går i gang med en lign. restauration, skal du indkøbe ca. 500 skruetvinger i forskellige størrelse). Næste gang jeg var på værftet, sad jeg igen med min "ynglingebeskæftigelse",- nemlig med en slibeklods i hånden og nedsleb de skader som vi havde repareret. Alt imens jeg sleb og sleb og sleb, havde Helge tilpasset teakplankerne, som skulle danne det nye teakdæk.

Det hele blev lagt ud som prøve og de sidste tilpasninger blev foretaget. Herefter blev hver eneste stykke teaktræ afmærket med kridt, og fjernet. Hele dækket blev nu overtrukket med sikaflex nr. et eller andet, og hver eneste stykke teaktræ blev lagt i den nummerorden, som de med kridt var blevet markeret med.

Til et Nauticat teakdæk på en 33 fods går der udover ca. 800 skruer og lige så mange propper, også 36 tuber sikaflex og 20 ruller malertape, og det er "kun" dækket og ikke ruftagene. På ruftagene, som tilsyneladende intet fejlede blev der foretaget stikprøve kontrol og "kun" ved stormastefoden blev der konstateret en mindre fugtighedsskade, som havde gjort dækket "blødt", men intet råd. Stedet blev åbnet og en kraftig varmeblæser blev sat til at opvarme og udtørre stedet. Allerede i løbet af få timer kunne man se at ruftaget løftede sig og fik den rigtige form igen. Helge syntes ikke at det var godt nok, hvorfor han tilvirkede en mastefisk (fod) der var noget kraftigere og længere en det lille stykke bræt der sad og agerede mastefod. Det blev en ret stor teakklods limet sammen af flere stykker og spændt op indtil den var tør, og gæt. Ja jeg blev sat til at slibe mastefisken, men den blev også flot. Inden den blev monteret lagde vi el-rør ud til en "svanehals" og skiftede alle ledninger ud fra el-terminalen umiddelbart indenfor forruderne i styrehuset. Altså aldrig mere vand ind ved mastefoden.